Sønderby Bryghus
Et nano-bryggeri kalder bryggerne det selv. Men helt lille er det nu heller ikke, efter at bryggeanlægget blev opgraderet. Bryggeriet er stiftet af Bo Zoffmann og Henrik Laurents og lokalerne i Sønderby blev indviet i 2021.
I vinteren 2024 er Sønderby Bryggerlaug blevet dannet med tolv personer som bryggere. De vil sammen vil føre bryggeriet videre og sikre, at der også fremover bliver brygget øl i Sønderby.
Blandt de tolv er begge de to stiftere af Sønderby Bryghus – men også flere erfarne fritidsbryggere, såvel som glade, men entusiastiske og lærevillige begyndere.
Der er nu godt gang i bryggeriet med flere nye bryg og selvfølgelig også nogle af de gammelkendte bryg. Der er en rigtig god stemning imellem bryggerlaugets medlemmer.
I 2025 var vi på en masse markeder, hovedsageligt i vores lokale område, hvor rigtig mange fik lejlighed til at smage på bryggeriets fadøl.
Du er stadig meget velkommen til, at kigge ind når der brygges og få en snak med bryggerne.
Vi serverer bryggeriets fadøl i cafeen og Sønderby-øllet kan selvfølgelig købes i café-butikken, Meny i Frederikssund, Brugsen i Skuldelev, Jægerspris og Dalby, samt butikken Livsstil på Egholm.