Hvert år bliver 5.400 danskere ramt af hjertestop uden for hospitalet. Hver dag er der altså 15 danskere, der pludselig og uventet får hjertestop derhjemme eller i det offentlige rum.
Om man overlever det, afhænger fuldstændig af, om der er nogen til stede, som kan yde livreddende genoplivning. Det bedste, du kan gøre for dine nærmeste og folk omkring dig, er derfor at lære, hvad du gør, hvis det pludselig er dig, som det afhænger af. Måske kan du redde liv.
Derfor skal du også benytte chancen, når vi nu på søndag kl. 16.15 får besøg fra Hjerteforeningen med et kort intro-kursus i livreddende førstehjælp. Her lærer du de helt basale principper for genoplivning – og du får mulighed for også selv at prøve det af på en dukke. Endelig lærer man også at bruge en hjertestarter.
88% af dem, der har taget dette korte kursus, føler sig rustet til at træde til, hvis situationen opstår, siger Hjerteforeningen. Så brug en time af din søndag på sagen – i Kulturhuset søndag 16.03 kl. 16.15