ØKONOMI og FINANSIERING:
En opdatering på vores tagprojekt – indsamling. Efter en forrygende bankoaften er barometeret nu på kr. 29.000, - og vi har planlagt en auktionsdag lørdag den 10. december 2022 kl. 14.00 – 17.00. Mere om dette på vores hjemmeside og facebookside om ikke så længe.
Herudover er der planlagt ølsmagning den 2. december 2022 kl. 19.00. Vores 2 bryggere laver en smagning på 5-7 øl og dertil serveres en øl-pølse samt lidt saltchips. Denne event kan kun have 50 deltagere, så hvis du/I vil med, så tilmeld jer gerne allerede nu ved at indbetale kr. 250,- på mobil-pay 716090 med angivelse ”ølsmagning” og dit navn. Status på deltagerantallet er 31 personer og vi kan være 50 personer (ved vi fra vores bankospil). Så denne event kan give os yderligere kr. 12.500, - til tagprojektet. Tag gerne fat i venner og bekendte og tilmeld jer til denne aften, hvis I ikke
allerede har gjort det.
Hvis du/I ikke kan deltage på nogle af disse arrangementer, men gerne vil bidrage, så kan du/I stadig bidrage med et beløb – stort som småt ved indbetaling på kontonummer: 9070-1633055420.
Der arbejdes lige nu på at sende ansøgninger til EDC Frederikssund, Sparekassen Sjælland/Fyn Frederikssund, Menu Skibby, SuperBrugsen Jægerspris, Lokalbolig Frederikssund, Anlægsgartner Gotlieb Skibby. Skulle en af jer læsere af dette nyhedsbrev have en ide til et ansøgningssted, så skriv en mail til kj@ps4.dk .