- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Nye arrangementer i Kulturhuset – Åbent idémøde

Nye arrangementer – Har du en god idé til et arrangement i Kulturhuset – en aktivitet, et foredrag, musik, en udstilling eller noget helt femte? Og har du måske også lyst til at være med til at få tingene til at ske?
Så skulle du sætte kryds i kalenderen tirsdag 13. januar kl. 19-21, hvor vi holder åbent idé- og planlægningsmøde om de arrangementer, der skal samle os i 2026.
Vi er selv allerede godt i gang med at programsætte nogle koncerter og arbejder også på forskellige arrangementer, vi inden så længe håber på at kunne melde mere ud om. Men der er plads til meget mere, så vi i 2026 kan fylde huset med mindst lige så mange spændende aktiviteter som i året, der nu snart er gået. Og vi vil rigtigt gerne invitere husets brugere til at være med. Så kom og vær med i en frodig brainstorm 13. januar – eller send dine forslag til kontakt@soenderby-kulturbryg.dk.