Sønderby Kulturhus afholder igen i år Smagens Dag – Smagen af Hornsherred søndag den 13. september kl. 10-17. Vi håber at du kommer.

Otte lokale producenter giver smagsprøver og sælger ud af deres mad og drikke. Kom, smag og køb.

De lokale producenter er:

  • Brænderiet Gedelille
  • Selsø Øko
  • Sønderby Bryghus
  • Valnøddegården
  • Mit Køkken
  • Bonderupgaard
  • Heidi Andersen
  • Langelinie Vin

Om eftermiddagen spiller The Mes med Erik Herss i haven. Det bliver en hyggelig eftermiddag i deres selskab. De spiller originale, finurlige, underfundige, provokerende, poetiske, morsomme, ironiske samt anarkistiske og antiautoritære sange på en – så godt som – stueren måde. Det er deres egen musik og tekster, der minder lidt om John Mogensen og Kim Larsen, men helt deres egen.

Musikken er rytmisk, alternativ, seriøs, underfundig og finurlig – ballader, rock, instrumental, spoken word og lidt jazz – kort sagt laid back musik med en fod der vipper.
Musik og tekster, der er værd at lytte til.
Og tænke over.
Og grine af.

The Mes udgav deres første album ”Skæbner” i 2022 og består af :
Erik Herss: Bas & tekster
Steen Madsen: Sang & guitar
Per Karlsson: Guitar & kor”

Læs mere og hør The Mes på Facebook…

Caféen sælger øl, vand, juice, te, kaffe, kage, lagkage og is, samt frokost i form af Daal og frikadelle- og flæskestegssandwich.