Sikke en fantastisk aften med vinsmagning i vores kulturhus i Sønderby den sidste fredag i januar.
Jørgen Fogh Rasmussen fra Holtensminde Vingård fortalte om sin vinproduktion i Holtensminde i Hornsherred nær Sæby.
Det var spændende at høre om vinproduktion fra en økologisk vinproducent i Danmark, hvor vindruen Solaris ikke længere er så resistent som før og der er kommet en invasiv banalignende flue som angriber mange frugtsorter.
Vi smagte på 6 forskellige af deres vine , hertil fik vi serveret en tallerken med en særdeles lækker tapas tilberedt af nogle af husets frivillige.
En super hyggelig aften med 20 deltagere.
