Pia er død. Den triste besked kom her til morgen fra hendes mand, Jens Timm.
En sørgmodig lettelse over, at kernestærke Pia nu endelig fik fred fra et plagsomt sygdomsforløb, kan ikke dulme sorgen over, at det var sådan, det skulle gå. Pia var jo slet ikke færdig med alt det, hun ville og kunne, hverken i vores fællesskab omkring Kulturhuset eller alt det andet, hun engagerede sig i, eller hjemme med Timm i deres dejlige hus og have ude på Sønderbyvej, hvor hun glædede sig over også at have fået barnebarnet tæt på.
Vi andre, hendes venner og medfrivillige i fællesskabet omkring Kulturhuset, har mistet en god ven, en inspirerende samarbejdspartner og en urkraft i vores fælles projekt med at puste nyt liv i Sønderbys gamle brugs og at udvikle kulturhuset og cafeen til det, det er blevet.
Pia har været med hele vejen igennem – og hun var med til at få det hele til at ske. Hun var med i vores bestyrelse. Tog ansvaret og var drivende i etableringen og driften af caféen. Hun var optaget af lave arrangementer i huset med udgangspunkt i det lokale. Det var også hende, der fandt på ideen til vores kunstvæg og inviterede Erik Westergren til at indvie den. Og hende, der tog initiativ til og ledede bogkredsen, der mødes i huset og snakker om den litteratur, de læser.
Vi kommer til at savne Pia. Big time, som man siger på moderne. Æret være hendes minde.